Patriarklejrens historie

Engang for mange år siden var der en kreds af fremsynede patriarker, der syntes at der burde være en Odd Fellow Lejr på Sjællande og at denne Lejr passende kunne få tilholdssted på Midt Sjælland. De stiftede derfor Lejrforeningen Selandia. Således begynder eventyret om Lejr nr. 12 Selandia den 9. november i det herrens år 1923.

Selv om der i foreningens første protokoller kun refereres til hjertelige ønsker om at styrke samværet mellem patriarkerne til gavn og glæde for Odd Fellow Ordenen, må vi formode, at der har været et bagved har ligget et ønske om senere at etablere en lejr på Sjælland. Der fandtes jo allerede dengang tre lejre i København, Lejr nr. 1 Valdemar, Lejr nr. 2 Knud Lavard og Lejr nr. 3 Niels Ebbesen, (Lejre der senere samledes i Lejr nr. 6 De tre Søjler). I Århus fandtes som nu Lejr nr. 4 Skjalm Hvide i Aarhus samt Lejr nr. 5 Sct. Knud i Odense.

Foreningen holdt sit første møde den 11. december 1923, og af protokollen fremgår det, at lejr nr. 2 Knud Lavard, var at betragte som moderlejr, hvorfor man anmodede skriftføreren om at tilskrive den distriktsdeputerede storsire Christian Skeel om tilladelse til, at denne lejr ville foretage autorisationen af foreningen.

Det var dyrt dengang.

Regnskabsbogen oplyser, at patriarkerne betalte 2,00 kr. i indmeldelsesgebyr og 8,00 kr. i kontingent pr. år. Endvidere fremgår det af bogen, at 17 patriarker blev medlemmer den 1. december 1923.

Formanden i foreningens første periode var broder eksmester, patriark J.P. Olsen, der ligesom de øvrige medlemmer kom fra broderloge nr. 26 Kong Hroar.

Det var dog foreningens ønske også at inddrage patriarker fra det ”sydlige Sjælland”. I begyndelsen var patriarkerne fulde af ildhu og holdt faste møder én gang om måneden, men allerede i oktober 1925 beklagede man sig over den ringe interesse, der udvistes af patriarkerne i Roskilde. Man arbejde dog støt videre, og i 1926 lykkedes det for foreningen at stå som arrangør af et fællesmøde for alle lejre. Dette møde blev afholdt i Roskilde i juni 1926 med stor tilslutning fra alle sider.

Der vejres morgenluft.

I 1929 var der forlydender fra Storlogen om, at der skulle institueres en lejr på Sjælland. Foreningens medlemmer vejrede derfor morgenluft i håbet om, at denne lejr skulle placeres i Roskilde. Rygterne ville dog vide, at man i stedet havde tænkt sig en lejr i Slagelse.

Der skete imidlertid ikke mere, så ideen er formentlig blevet skrinlagt.

De månedlige møder blev holdt nogenlunde regelmæssigt indtil januar 1932, hvor man på grund af manglende tilslutning vedtog fremover at holde møde hver anden måned med juni, juli og august undtaget. Det fremgår dog, at der iblandt var gode og belærende indlæg og foredrag ved møderne. Således afsluttede skriftfører V. Larsson i 1933 et tankevækkende indlæg med et digt, hvoraf et enkelt vers citeres:

Det er ikke det, som du gjorde,

men det, som du ugjort ved,

der ligger dig tungt på hjerte

ved kvæld, når solen går ned.

Det milde ord, som du glemte,

det brev, som du ikke skrev,

de blomster, du ikke sendte,

til bitre minder, de blev.

50-års historie slutter – nye års historie begynder

Lørdag den 23. februar 1974, ændre Lejrforeningen Selandia status til lejr nr. 12 Selandia.

På dagen, den 23. februar 1974, kl. 16,30 indførtes Storlogens embedsmænd i lejrsalen under ledelse af Broder Storsire Chr. Rasmussen med af følgende storembedsmænd:

Broder Deputeret Storsire Preben O. Rasmussen.

Broder Storsekretær Valther Holm.

Broder Storskatmester Asgar Jensen.

Broder Storkapellan Aksel Larsen

Broder Stormarskal Bøge Graversen.

Broder Storvagt Svend Guldager-Nielsen.

Broder Distriktsdeputeret Storsire Axel Poulsen.

Broder storsekretær Valther Holm oplæste lejrens ”Fribrev”, som Storsiren derpå overrakte til foreningens formand, patriark Erik Rehermann, hvorefter lejr nr. 12 Selandia blev erklæret for lovlig institueret.

Lejrens første embedsmænd

Embedsmændene blev herefter indsat som følger:

Hovedpatriark: Erik Rehermann,

Første høvedsmand: Erik Schiøtz Nielsen,

Ypperstepræst: Harald Petersen,

2. høvedsmand: Robert Lehrmann Weng,

Skriftfører Hans Engelbreth,

Kasserer: Karl Andersen,

Regnskabsfører: Richard Murholt.

119 patriarker blev overført fra Lejr nr. 6 De tre søjler, medbringende 99 lejrringe, som storsindet blev overdraget vederlagsfrit af lejr 6’ hovedpatriark Willy Jensen. Hovedpatriarkforeningen skænkede 2 hamre og logerne i Roskilde og Holbæk forærede den nye lejr sanghæfter både til lejrsal og til selskabslokalerne. Patriark Sigvald Olsen havde til denne dag selv fremstillet en hyrdestav, fire spyd og en dirigentklokke, og patriarkerne Richard Murholt og Blickmann-Møller forærede lejren et smukt offeralter. Endvidere kunne den ny instituerede lejr glæde sig over mange blomsterhilsner og lykønskningstelegrammer.

Ønsket om en lejr i Roskilde var nået, og om dens betydning sagde hovedpatriark Erik Rehermann blandt andet:

Der er jo nu for en hel række patriarker skabt en ny platform for et aktivt ordensarbejde indenfor lejrinstitutionens formål. Dette giver grundlag for videre belæring og bedre forståelse af Ordenens budskab og dens påbud om handling i udbredelsen af tolerance og barmhjertighed mellem kulturer og folkeslag. Endvidere vil det medvirke til at styrke patriarkernes indre frihed til selv at tænke og handle i overensstemmelse med deres moral og etiske opfattelse indenfor fornuftens begrænsninger.

Sådan – lidt frit oversat – blev det den dag formuleret. Og det var vel ikke så ringe endda. Heller ikke den dag i dag.

Set og sket i 25 år

De kommende møder viste stor opbakning til den nyfødte lejr nr. 12 Selandia, hvor langt det største antal patriarker var brødre i Roskildelogerne nr. 26 Kong Hroar, nr. 77 Rolf Krake, nr. 91 Albert Schweitzer samt loge nr. 40 Kong Skjold i Holbæk. Også patriarker fra logerne nr. 69 Frederik, den 3. og nr. 84 J. F. Classen blev overført og forærede som tak for modtagelsen emblemer til lejrens gradestab. I det hele taget blev der frem til udgangen af 1977 optaget 90 nye patriarker i lejren, og dette gav selv sagt anledning til, at gradearbejde var en del af programmet på mange mødeaftener de første år. Det er jo en kendsgerning, at der ikke er langt fra det ophøjede til det latterlige. Derfor gjorde man sig i lejren store anstrengelser for at udføre gradearbejdet så korrekt og højtideligt som muligt, for at ritualerne kunne tale til og give patriarkerne en mindeværdig oplevelse.. Det var bestræbelserne dengang og har været det siden. Så stærkt har lejren beskæftiget sig med ritualerne, at der to gange er udarbejdet forslag til ændringer i ritualerne for Den Gyldne Leveregelsgrad.

En aktiv og fremsynet patriark

En væsentlig grund til, at lejr nr. 12 Selandia så hurtigt befæstede sin position, var uden tvivl en utrolig aktiv og fremsynet indsats af patriark Erik Rehermann, der dels var lejrforeningens formand fra marts 1969 frem til institueringen i 1974 og derefter hovedpatriark frem til september 1977. Ved hans afgang som hovedpatriark tiltalte efterfølgeren, hovedpatriark Erik Schiøtz Nielsen ekshovedpatriarken Erik Rehermann og sagde blandt andet: De har efterladt en fast og sikker grundvold for lejren at bygge videre på, og Deres indsats vil blive mindet til sene tider. Erik Rehermann døde i januar 1983.

Ved den lejlighed udtalte ypperstepræsten blandt andet: Man kan med rette tvivle på, om lejr nr. 12 Selandia nogen sinde havde set dagens lys, hvis ikke patriark Erik Rehermann havde lagt ryg til. Utrætteligt bearbejdede han storembedsmændene med argumenter, tal og kendsgerninger, indtil der blev givet grønt lys.

Lejr nr. 12 Selandias december møde i 1974 blev afsluttet med en julestemning, hvortil patriarkernes damer var inviteret. Det blev en smuk og højtidelig begivenhed, og dette arrangement fortsatte de kommende år indtil 1981, hvor deltagerantallet af gæstende damer var faldet stærkt. Grunden hertil var sandsynligvis, at der jo også blev afholdt julestemning i de enkelte loger.

Endvidere har lejren i perioder inviteret logernes 3. grads brødre til at overvære særlige foredrag, der var programsat til at foregå efter det ordinære lejrmøde. Hensigten hermed var at give eventuelt kommende patriarker et indtryk af lejren som helhed, samt den fordragelighed og varme der hersker patriarkerne imellem.

Odd Fellow Palæet i Roskilde.

Lejr nr. 12 Selandia har altid haft til huse i det smukke palæ i Roskilde, i skyggen af Roskilde Domkirke, og en mere fornem placering kan vel næppe tænkes. Samtidig er placeringen særdeles hensigtsmæssig, når man betænker, at tre af logerne: Nr. 26 Kong Hroar, nr. 77 Rolf Krake og nr. 92 Albert Schweitzer hører til i Roskilde. Selv om Roskilde således er hjemstedet, så sættes lejren dog to gange i en valgtermin andetsteds. Den ene gang på Odd Fellow Gården i Køge, hvor Loge nr. 22 Niels Juel har hjemsted og den anden gang på Holbæk Slot, hvor loge nr. 40 Kong Skjold har hjemme.

Samarbejde med tysk lejr fra Hamborg.

Odd Fellow Palæet i Roskilde var således stedet, hvor man ved lejrmødet i november 1976 bød 23 gæstende patriarker fra den tyske lejr ”Elbe Lager zu Hamburg” velkommen, og man fra både dansk og tysk side udtrykte håbet om, at det bånd der var knyttet mellem de to lejre, måtte bestå ud i fremtiden. De tyske gæster kunne denne aften opleve tildelingen af patriarkgraden til 10 nye patriarker. Lejr nr. 12 Selandia deltog den 8. april 1978 i et lejrmøde i ”Elbe Lager zu Hamburg” sammen med patriarker fra Lejr nr. 4, Skjalm Hvide og Lejr nr. 11 Skipper Klement og overværede her tildelingen af patriarkgraden efter det tyske ritual. Der har senere været gensidige besøg, og forbindelsen til den tyske lejr holdes længe ved lige.

Drøftelse af Lejrenes geografi.

De geografiske områder indenfor hvilke lejrene havde mulighed for at kalde patriarker, blev voldsomt diskuteret i slutningen af 70-erne. Det føg med beskyldninger om strandhugst fra loger udenfor grænserne, og i december 1978 blev det pålagt lejr nr. 12 Selandia ikke at afholde møder i Frederikssund og Frederiksværk, da dette efter Storlogens mening ikke kunne undgå at få agitatorisk karakter, og disse områder hidtil havde været anset som hørende til lejr nr. 6, De tre Søjler. For at få klaret begreberne om lejrgrænserne blev der afholdt flere møder, blandt andet i Hovedpatriarkforeningen i februar 1979 og på ordenskontoret i marts 1979, hvor man skulle drøfte en skitse fra hovedpatriarkforeningen gående ud på, at logerne i Køge og Kalundborg, eller logerne i Frederikssund og Frederiksværk skulle overføres til lejr nr. 12 Selandias område. Dette vakte stor modstand, og da det ved samme lejlighed forlød fra Ordenens højeste embede, at der aldrig skulle have været en lejr i Roskilde, er det klart, at lejr nr. 12 Selandia stod svagt, da lejrenes tilhørende loger skulle fordeles. Men som hovedpatriark Erik Schiøtz sagde: ”Et flag er smukkest i modvind”. Diskussioner om lejrgrænserne fortsatte op gennem årene. Således blev det fastslået på Storlogemødet i september 1982, at lejrgrænser lå fast, - selv om der i loger og lejre var nogen usikkerhed med hensyn til deres placering, - og kun Storlogen kunne give dispensation til overskridelse af disse.

Den nuværende distriktsopdeling blev besluttet af Storlogen i 1992 og grundstammen i lejr nr. 12 Selandia er herefter logerne:

Nr. 22 Niels Juel, Køge

Nr. 26 Kong Hroar, Roskilde

Nr. 40 Kong Skjold, Holbæk

Nr. 77 Rolf Krake, Roskilde

Nr. 91 Albert Schweitzer, Roskilde

Det har nu givet den naturlig placering i lejrinstitutionens selskab, der medfører, at lejr nr. 12 Selandia, koncentreret kan beskæftige sig med de opgaver, der er indeholdt i Ordenens målsætning for lejrene.

10 års stiftelsesfest.

Festlejr i anledning af lejrens 10-års stiftelsesdag blev afholdt den 7. marts 1984. Distriktsdeputeret Storsire Carl M Andersen deltog i arrangementet som Storlogens repræsentant og blev budt velkommen af hovedpatriark Hans Engelbreth. Efter at festlejrens ritual var proklameret, gav hovedpatriarken i sin festtale et tilbageblik over de forgangne år, dels for lejrforeningen og dels for lejren.

I tilslutning hertil udtalte distriktsdeputeret Storsire Carl M. Andersen, at selv om lejren havde haft travlt i den første tid., kunne man ikke sige det samme om lejrforeningen. Der skulle jo gå 50 år før lejren blev institueret. I øvrigt mindede Distriktsdeputeret Storsire patriarkerne om, at de alle symbolsk havde fået overdraget hyrdestaven, og dermed skulle være hyrder både i lejr og loge til gavn for logerne og til styrkelse af lejrene.

Lejrens arbejde 25 år efter stiftelsen.

Eftersom en af lejrens opgaver er at rette patriarkernes tanker udad mod den omgivende verden og lære dem forståelse og tolerance for andre mennesker og kulturer, har lejr nr. 12 Selandia gennem årene lagt vægt på at få gode foredrag indlagt i mødeprogrammet.

Med gode foredrag menes sådanne, der kaster lys over omgivende kulturer, samfundsformer, religioner m.v. Dette har kunnet lade sig gøre, da optagelsen af nye patriarker og dermed gradearbejdet har fundet et mere naturligt leje end tilfældet var for 25 år siden.

Embedsmændenes opgave.

Det har således været de skiftende embedsmænds opgave at lede lejren på en sådan måde: at patriarkerne kan lide at komme, føler sig i trygge omgivelser og fornemmer det sammenhold, der præger lejr nr. 12 Selandia. Dermed har lejren den bedste mulighed for at løse de opgaver, vor orden pålægger os, herunder den opgave, der så smukt blev formuleret ved lejrens instituering af hovedpatriark Erik Rehermann, hvor det blandt andet hed: ”Vi skal styrke patriarkernes indre frihed til selv at tænke og handle i overensstemmelse med deres moral og etiske opfattelse indenfor fornuftens begrænsninger.”

Hvor der er en vilje, er der en vej. Men hvor den gode vilje hersker, findes vejen gennem fred og fordragelighed. Under disse vilkår forløb de første 25 år i en lejr, hvor patriarkernes følelse af fælles arv har fundet udtryk i det tidligere omtalte stærke sammenhold og en gensidig loyalitet, der gør møderne i lejr nr. 12, Selandia til noget mindeværdigt berigende.

På den baggrund ser patriarkerne i lejr nr. 12 Selandia fremtiden i møde med både fortrøstning og glæde. Lejren vil fortsat tilstræbe at udvikle sig – mere kvalitativt end kvantitativt i Ordenens ånd – til gavn for Ordenens budskab og glæde for patriarkerne i lejr nr. 12 Selandia.

Således forfattet ved lejrens 25 års jubilæum i 1999 og nænsomt redigeret i 2017